Symfoniorkestret – som i daglig tale hedder SASPI – har fast prøveaften om mandagen kl. 19-22. Fra kl. 19-20 prøves separat i blæser- og strygegruppen. Blæserne øver under ledelse af Stine Elisabeth Jung Møller. Repertoiret er et stort udvalg af nyere og ældre blæsermusik – med klassisk besætning fra 8 til 13 stemmer.

Strygergruppen spiller under ledelse af Svetlana Michelsen, orkestrets koncertmester. Øveprogrammet vil være strygersatser, evt. detaljer ved aftenens symfoni. I begge grupper er formålet at opnå så godt et resultat og så megen vellyd som muligt til næste koncert.

Kl. 20-22 øver hele symfoniorkestret under ledelse af Stine Elisabeth Jung Møller. Det vil være en symfoni, evt. enkelte satser – med samme formål: En god oplevelse for dem, der spiller – og senere for dem, der skal høre.